Handelsbetingelser

Gældende vilkår for LuciaMedia

Handelsbetingelser

Handelsbetinglser hos
LuciaMedia CVR. 25963431

Opdateret 21.02.2020

1. Generelt
Handelsbetingelser definerer forholdet imellem kunden og LuciaMedia.
Handelsbetingelserne er et tillæg til den enkelte ordre imellem kunden og LuciaMedia. Luciamedia’s hjemmeside findes på adressen luciamedia.dk.

I forbrugerforhold er der fortrydelsesret ved onlinebestillinger, hvorefter kunden har ret til at fortryde en bestilling i op til 14 dage fra bestillingen. LuciaMedia’s ydelser som f.eks: Hjemmesider, Digitale services, Domæne oprettelser, Medierådgivning og lignende er imidlertid unikke og bliver individuelt tilpasset og fremstillet efter kundens ordre. Af hensyn til hurtig leverance af bestilling samt sikkerhed for fremtidig drift, vil LuciaMedia normalt påbegynde fremstilling og tilpasning af det bestilte straks efter at have fremsendt kundens ordre og modtaget accept på denne, herunder oprettelse på servere, backup af hjemmeside kunders nuværende site samt evt. opsigelse af nuværende leverandør.

Kunden accepterer ved afgivelse af bestillingen, at en eventuel fortrydelsesret automatisk ophører så snart, at LuciaMedia har påbegyndt fremstilling og tilpasning af det i ordren definerede.
I erhvervsforhold er der ikke fortrydelsesret og ordren er endeligt afgivet når kunden emailer “OK” til LuciaMedia.
LuciaMedia påbegynder umiddelbart produktion ved modtagelse af kundens “OK” ved at opsætte CRM system og flytte data fra nuværende website / datakilder. LuciaMedia sætter siden op i standard layout eller samme layout stil som den bestående side. Såfremt at kunden ønsker et givent / nyt layout skal dette meddeles ved ordre. Evt. ændring af layouts foretages når kunden har leveret samtlige billede og tekst komponenter som kræves for at ændre layout. Ved ændring af layout / nyproduktion har kunden ret til maksimalt 1 retterunde, herefter faktureres 650,- kr pr. time for rettelser i layout og design. Hvis kunden levere “mockup” producerer LuciaMedia layout ud fra dette. Alle efterfølgende ændringer faktureres med 650,- kr. pr. time. Priser er ex. moms.

1.1. Brug og tilladelser
Kunden giver ved ordre LuciaMedia tilladelse til at oprette, redigere og servicere kundens data på den eller de aftalte platforme – f.eks kundens website, søgemaskiner og onlinekataloger.
Kunden giver LuciaMedia tilladelse til på kundens vegne at tiltræde handelsbetingelser, databehandleraftaler og andre former for standard aftaler hos 3. part som sikrer levering eller fortsat levering af serviceydelser leveret igennem LuciaMedia eller ydelser administreret af LuciaMedia.
Kunden giver ligeledes LuciaMedia tilladelse til at håndtere kundens domæner og dertilknyttede services forbundet med at sikre at LuciaMedia kan levere de aftalte ydelser.
Kunden indestår selv for egne rettigheder og evt. tilladelser til anvendelse af 3 parts logotypes, illustrationer, billeder, tekster og varemærker som leveres til LuciaMedia for digital publicering.
LuciaMedia har fuld og uindskrænket ejendomsret til alt leveret arbejde indtil dette er fuldt betalt.

1.2. Ansvar, GDPR
Kundens brug af et LuciaMedia services sker i enhver henseende på kundens eget ansvar. I forhold til GDPR indestår LuciaMedia for behandling af kundens data og sikkerhed. Det er kundens ansvar at informere LuciaMedia om kundens evt. behandling af personfølsomme data hvorefter LuciaMedia vil fremsende tillæg til Databehandleraftalen omhandlende personfølsomme data.

LuciaMedia tilbyder sikker hosting. Med undtagelse af databehandleraftalen påtager LuciaMedia sig intet ansvar for indholdet, det være sig rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. af de informationer, som kunden modtager eller afgiver via Internettet. LuciaMedia er således ikke ansvarlig for tab – hverken direkte eller indirekte – immaterielle krænkelser eller andre forhold opstået som følge af brug af information fundet på Internettet. LuciaMedia er heller ikke ansvarlig for tab som følge af manglende adgang til tjenester eller information på Internettet uanset årsagen til den manglende adgang.
LuciaMedia har intet ansvar for tab af data af nogen art, herunder tab eller beskadigelse af installeret software m.v. udover de i databehandleraftalen beskrevne forhold er LuciaMedia er endvidere ikke ansvarlig for uvedkommendes adgang til kundens data eller systemer eller skader opstået i forbindelse hermed. Kunden er selv ansvarlig for alle eventuelle omkostninger opstået i relation til bestilling af ydelser via Internettet og brug af betalingssystemer tilknyttet Internettet. De i disse forretningsbetingelser indeholdte ansvarsfraskrivelser er gældende uanset om LuciaMedia måtte have handlet groft uagtsomt.

1.3. Serviceaftaler
Serviceaftale på websites omfatter teknisk opdatering og hosting af website. Optimering og opdateringer omfatter sikkerhedsopdateringer som kan forhindre at websitet angribes af 3. part samt løbende sikkerhedsrutiner på websitet så dettes funktion sikres. Såfremt at kunden vælger ikke at hoste sit website hos LuciaMedia er LuciaMedia ikke forpligtiget til at yde nogen form for service.
Serviceaftaler løber i den periode som er specificeret i ordren og er gensidigt uopsigelige i aftaleperioden. Såfremt at kunden ikke har betalt sin serviceaftale har LuciaMedia har ret til at afvente med yderligere servicearbejde indtil aftalens forfaldne rater er betalt. Et sådant ophold i servicearbejde frigør ikke kunden fra betalingspligten.

1.3.1 Supportaftaler
Support aftaler på websites omfatter mulighed for hjælp til opdatering, løbende optimering, samt mulighed for at kontakte LuciaMedia’s support team og få hjælp med support relaterede spørgsmål.
I forbindelse med supportaftalen kan kunden vælge at maile tekst-og billed-ændringer til LuciaMedia eller modtage login og selv foretage ændringer. Alle ændringer som LuciaMedia skal foretage skal sendes på mail så disse er dokumenteret. Supportaftaler og disses SLA /Service Level Agreement) fremgår af LuciaMedia’s hjemmeside.

1.4. Udbedring af mangler og garantier
I tilfælde af mangler i den af LuciaMedia leverede service skal kunden gøre LuciaMedia opmærksom på den konkrete mangel ved at maile support.
LuciaMedia vil herefter oprette en support opgave – “support ticket” hvilket betyder at LuciaMedia indenfor 24 timer påbegynder rettelse af manglen.
Såfremt at manglen vedrører placerings garanti på Google gælder det at såfremt LuciaMedia mod forventning ikke være i stand til at leve op til denne garanti, forlænges serviceperioden med det antal dage som kundens profil ikke har ligget placeret som garanteret. Såfremt at LuciaMedia indenfor 60 dage ikke kan optimere kundens profil til den garanterede placering modtager kunden i stedet en Google AdWords-kampagne til samme værdi som de dage der ikke er opfyldt placeringsgaranti på.

1.5. Udløb af service
Kunden kan frit forlænge samarbejdet på en eller flere services ved udgangen af en serviceperiode. Forlængelse med ændringer eller opsigelse skal ske senest 3 måneder før serviceperiodens udløb.
Såfremt at kunden ikke opsiger eller ændre de enkelte aftaler forlænges disse men en ny kontraktperiode af samme længe som den forrige serviceperiode. Kunden kan altid opgradere til en dyrere variant af en service.

2.0 Websites & hosting
Det er ikke tilladt at have større mængder fil arkiver liggende til fri downloading eller visning uden forudgående aftale med LuciaMedia.  Yderligere kapacitet kan tilkøbes.
Ulovligt materiale må ikke forefindes på nogen af LuciaMedia’s servere. Slettes sådant materiale, kan kunden ikke gøre noget krav gældende mod LuciaMedia som følge af sletningen.

Såfremt kundens trafik forstyrrer andre, har LuciaMedia ret til at lukke kundens webhotel uden varsel og/eller til at opkræve en særskilt afgift for trafikforbruget. LuciaMedia har ret til enerådigt at vurdere, om overtrædelse har fundet sted eller ej. Ved lukning af kundens webhotel refunderes eventuel resterende forudbetalt abonnement ikke.

Uønsket mail (spam) er forbudt at udsende via LuciaMedia’s systemer. I tilfælde af overtrædelse forbeholder LuciaMedia sig ret til at informere de relevante myndigheder samt til at udlevere log informationer mv. til disse. LuciaMedia forbeholder sig ligeledes ret til at opkræve betaling for forbrugt tid i forbindelse med sådan information og udlevering af log information til myndigheder.

Websites skal hostes hos LuciaMedia i den indgåede aftaleperiode og mindst indtil disse er fuldt betalt. Såfremt kunden ønsker at flytte en hjemmeside til et andet webhotel kan kunden rekvirere en kopi af hjemmesiden når der er foretaget fuld betaling af hjemmesiden til LuciaMedia. Herefter kan LuciaMedia – Såfremt at kunden ønsker det – levere en backup af kundens hjemmeside.
LuciaMedia påtager sig intet ansvar for hjemmesiders funktion på andre webhoteller end LuciaMedia’ egne webhoteller. LuciaMedia yder ikke support på hjemmesider som ikke er hostet på LuciaMedia’s servere.

2.1 Oprettelse og brug af mailkonti
Kunden kan via LuciaMedia support oprette de emailkonti som ønskes til et domæne. Oprettelse sker efter ordre, gældende prisliste eller timepris. Ved oprettelse af mailkonti er kunden forpligtiget til at betale for kundens forbrug af lagerplads.

Lagerplads opgøres løbende og faktureres efter nedenstående priser ex. moms:
1 GB – 39 kr/gb/md, 2-4 GB – 29 kr/gb/md, 5-10 – 24 kr/gb/md, Over 10 GB, – 19 kr/gb/md

2.2 Scripts (webhotel)
LuciaMedia tilbyder fri adgang til standard scripts samt brug af andre scripts, dog alene i sådant omfang, at brugen af scripts ikke belaster serverne i urimelig grad. LuciaMedia yder kun support på scripts som LuciaMedia har installeret.

2.3 Templates, grafikelementer og udvidelser (elementer)
Ejerskabet på samtlige elementer, som er stillet til rådighed af LuciaMedia, tilhører LuciaMedia uafhængig af om det enkelte elementer er modificeret eller ej. Ingen elementer stillet til rådighed af LuciaMedia må distribueres videre, hverken kommercielt eller ikke kommercielt.
Samtlige elementer tilbydes med ikke eksklusiv ret. I tilfælde af at LuciaMedia føler sig nødsaget til at tilbagekalde brugsretten til et elementer, er LuciaMedia ikke ansvarlig for kundens eventuelle tab (hverken direkte eller indirekte tab) som følge af tilbagekaldelsen, ligesom LuciaMedia i øvrigt ikke er ansvarlig for fejl eller mangler i elementer eller adgangen til disse.

LuciaMedia eller LuciaMedia’s underleverandører ejer copyright på samtlige elementer som stilles til rådighed for kunden. Såfremt at kunden ønsker eneret til et elementer eller køb at copyright til et elementer skal dette aftales med LuciaMedia før kunden anvender materialet. LuciaMedia kan nægte salg af copyright uden nærmere begrundelse.

2.4 Driftssikkerhed (webhotel)
LuciaMedia forbeholder sig ret til at begrænse/indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold. Af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager forbeholder LuciaMedia sig endvidere ret til, til enhver tid, at skaffe sig adgang til kunders brugerdata. Sker dette vil LuciaMedia’s medarbejdere være underlagt en tavshedspligt. Al anden adgang til brugerdata kræver en accept fra kunden eller en retskendelse. De af LuciaMedia til rådighed stillede spam- og virusfiltre minimerer risikoen for at modtage uønskede mails. LuciaMedia garanterer dog ikke, at filtrene opfanger alle uønskede mails.

2.5 Domæner
Ved domænebestilling erklærer kunden at registranten er indforstået med at brug af domænenavnet ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod lovgivning. Domænenavnet registreres i kundens eget navn.

LuciaMedia er i denne forbindelse alene formidler af ydelsen og har intet ansvar i forbindelse hermed. LuciaMedia kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for tab i forbindelse ved flytning/oprettelse af domænenavnet. Kunden er forpligtet til 8 dage efter bestillingen at kontrollere om oprettelsen (registreringen) / flytningen (redelegeringen) af domænet har fundet sted. Såfremt dette ikke har fundet sted skal kunden rette henvendelse til LuciaMedia.
Ved opsigelse/flytning/sletning af web-hotellet er domænets fremtidige virke LuciaMedia uvedkommende, og LuciaMedia har intet ansvar herfor. Domænenavnet bliver “registeret hos” / “redelegeret til” LuciaMedia’s samarbejdspartnere. Dette kan være domæneregistratorer eller direkte hos den enkelte domæneadministrator for det pågældende top level domæne. Ved
udløb af hver registreringsperiode fakturerer LuciaMedia kunden års-gebyret for domænet, medmindre andet er angivet.
Dette er uafhængigt af om domænet ligger hos LuciaMedia eller på en anden DNS server. LuciaMedia er dog ikke ansvarlig for tab som følge af eventuel manglende eller fejlagtig fakturering.
Ved fejlbestilte domæner (stavefejl, navnefejl eller lignende) tilbagebetales registreringsgebyret ikke til kunden. LuciaMedia vil dog tilstræbe at korrigere domænenavnet, såfremt registrering ikke allerede er foretaget. Såfremt LuciaMedia selv foretager fejlbestilling af et domænenavn vil LuciaMedia enten refundere registreringsgebyret eller tilbyde registrering af det rigtige domænenavn.
Ved adresseændringer er det kundens eget ansvar at videregive denne til den enkelte Top-level administrator.
Domæner som er ejet af LuciaMedia tager LuciaMedia fuldt ansvar for. Disse domæner fornyes automatisk uden at kunden involveres og vil automatisk holdes opdateret imod LuciaMedia servere.
Domæner som er ejet af LuciaMedia faktureres årsvis til kunden. Ved manglende betaling bortfalder kundens ret til at anvende domænet.

2.6 Særlige vilkår for de enkelte top leveldomæner
Vedrørende brug af .dk domæner:
Kunden er indforstået med, at betingelsen for fortsat registrering bl.a. er overholdelse af DIFOs til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under top level domænet .dk, herunder afgørelser fra det af DIFO nedsatte klagenævn, jf. § 5 i regelsættet. (jf. http://www.dk-hostmaster.dk/)
For andre domænenavne end ovenstående nævnt under dette punkt (eksempelvis .com, .net, .org, osv.), henvises til det enkelte top-level-domænes gældende regler.
Såfremt kunden ikke overholder de for det valgte domæne gældende regler, er LuciaMedia berettiget til at foranledige kundens domæne slettet uden, at LuciaMedia er ansvarlig overfor kunden og uden, at kunden har ret til tilbagebetaling af forudbetalt domæneafgift eller registreringsafgift.

2.7 Særlige vilkår ved betalingsaftaler på hjemmesider
Såfremt at kunden har indgået en betalingsaftale på flytning af sin hjemmeside til LuciaMedia gælder det at kunden kan vælge at vente med initiering af sin betalingsperiode indtil kundens nuværende aftaleperiode med nuværende hjemmesideleverandør udløber. LuciaMedia initierer i disse tilfælde ordren på samme måde som i pkt. 1 men med de tillæg at LuciaMedia ud over start af produktion tager en backup af kundens nuværende hjemmeside og lægger denne klar på LuciaMedia’ servere.
Såfremt at kunden ikke oplyser LuciaMedia om udløbet af nuværende aftaleperiode inden 30 dage fra ordredato er LuciaMedia berettiget til at se bort fra betalingsaftalen og initiere fakturering af det bestilte.
Såfremt at kunden indgår nye aftaler med nuværende eller anden leverandør er dette LuciaMedia uvedkommende og LuciaMedia er berettiget til fuld betaling uanset om den af LuciaMedia producerede hjemmeside er live jvf. pkt 1.
Ved kundens misligehold af betalinger og / eller misligehold af andre aftaler bortfalder betalingsaftalen og LuciaMedia slutfakturere det totale beløb.

3. Brug af kundeoplysninger
Et kundeforhold hos LuciaMedia inkluderer automatisk registrering af kundens navn, adresse og email i LuciaMedia’s e-post mailing liste. Kunder, der ikke ønsker en sådan registrering, skal selv gøre LuciaMedia opmærksom herpå.

3.2. Kontakt
Support, salg og regnskabsspørgsmål besvares 24/7 via e-mail til support@luciamedia.dk så vidt muligt inden for 24 timer.

3.3. Adresse-informationer
Kunden er forpligtet til altid at holde LuciaMedia informeret om sin nuværende adresse og e-mail. Dette skal ske til bogholderi@luciamedia.dk

3.4. Servicebetaling
Betaling af services – uanset servicetype – faktureres forud for den aftalte periode.
Forudbetalt serviceperiode refunderes ikke med mindre andet udtrykkeligt fremgår af nærværende vilkår.

3.5. Betalingsbetingelser
Faktura sendes via email til den emailadresse som kunden har oplyst til LuciaMedia.
Med mindre at andet aftales faktureres alle aftaler 8 dage netto kontant fra ordredato med det fulde kontraktbeløb.
LuciaMedia’s produkter/ydelser leveres specialtilpasset til kunden, der således ikke har fortrydelsesret. Alle priser er ex. moms.
Betaler kunden ikke forfaldne beløb på forfaldsdagen, påløber der (uden varsel herom) 2% renter pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen i henhold til lov om renter ved for sen indbetaling med tillæg af et rykkergebyr på DKK 100,- pr. rykker. Der pålægges ligeledes kompensationsgebyr på 310,- ved forsinket betaling. LuciaMedia forbeholder sig retten til at overdrage fordringen til 3. part, ligesomLuciaMedia kan ophæve aftalen og slette kundens domæne/lukke kundens webhotel øjeblikkeligt ved for sen betaling. LuciaMedia har ret til at tilbageholde levering af serviceydelser indtil betaling er sket.
Tilbageholdelse af services fritager ikke kunden for betaling.
I forbindelse med eventuelle tilbagebetalinger, forbeholder LuciaMedia sig ret til at fradrage et beløb svarende til bankomkostninger og administrationsomkostninger i forbindelse med tilbagebetalingen til kunden. LuciaMedia har ret til at foretage årlig prisjustering baseret prisindexet dog minimum 3% pr. år.

3.6. Aftalers varighed
Aftaler løber i den periode som er defineret i den enkelte ordre. Herefter forlænges aftalen med en ny periode af samme varihed som den foregående periode hvis aftalen ikke er opsagt senest 3 måneder før fornyelsesdatoen. Hostingaftaler løber altid i minimum 12 måneder ad gangen. Fornyelsesdatoen vil normalt være den dato som kunden er faktureret eller servicen er startet – alt efter hvilken som ligger først. Den første dato er fornyelsesdatoen.

3.7. Opsigelse
Opsigelse skal ske skriftligt til bogholderi@luciamedia.dk. Opsigelse fritager ikke for evt. betalinger som på opsigelsesdagen er betalingspligtige – uanset om disse er faktureret eller ikke. Ved opsigelse fremsender LuciaMedia slutfaktura med mindre at andet er aftalt. Opsigelsen er først gyldig når LuciaMedia har bekræftet opsigelsen.

3.8. Ændring af service
Kunden kan til enhver tid ændre sin service til en servicetype til en højere pris. En eventuelt allerede forudbetalt service vil herved blive modregnet i prisen på den nye service. Ændring til en servicetype med en lavere pris kan kun ske med virkning fra en ny serviceperiode.

3.9. Overdragelse
I forbindelse med salg eller anden overdragelse af alle eller væsentlige dele af LuciaMedia’s aktiviteter eller aktiver, er LuciaMedia berettiget til helt eller delvist at overdrage kundens abonnement(er) samt LuciaMedia’s rettigheder og forpligtelser efter forretningsbetingelserne til tredjemand uden kundens samtykke.

3.10. Ændring af betingelser
LuciaMedia’s salgs- og leveringsbetingelser kan af LuciaMedia ændres med et varsel på 45 dage. Kunden har i så fald ret til at fastholde de tidligere handelsbetingelser for den resterende del af kundens betalte service periode.

3.11. Fejl hos tredjemand og force majeure
Udover ovennævnte er LuciaMedia aldrig erstatningsansvarlig såfremt afbrydelser, driftsforstyrrelser, fejl, skader m.v. skyldes forhold uden for LuciaMedia’s kontrol, herunder lynnedslag, oversvømmelse, ildebrand, strejke, krig, terror, arbejdsnedlæggelse eller lockout (herunder blandt LuciaMedia’s egne medarbejdere), overbelastning af nettet, fejl i andres netværk, fejl hos tredjemand, systemnedbrud, andre force majeurehændelser mv.

3.12. Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister og uoverensstemmelser skal afgøres ved de almindelige danske domstole i København.

Kontakt

Andre services

Domæne og hosting

E-mail og Office 365

Klippekort